Journalist fulgte i hælene på Venstres formand: »Undervejs sker der noget ret bemærkelsesværdigt, som måske er svært at tro på«

Godmorgen og velkommen til ugens første politiske morgenpost. Dansk politik er på vej på sommerferie. Folketingsåret er afsluttet, valget til Europa-Parlamentet afviklet, og de sidste taler er holdt på Folkemødet. Men jeg skal da lige love for, at der stadig er god grund til at holde et vågent øje på politikerne på både Christiansborg og i Bruxelles. EUs topposter mangler nemlig stadig at blive fordelt, og vi nærmer os med hastige skrift deadline for den såkaldt grønne trepart, der skal komme med en model for en CO₂-afgift på landbruget. Begge emner optager dagens aviser, og vi lægger fra land med den store europæiske toppostkabale. I aften mødes EUs stats- og regeringschefer nemlig til et uformelt topmøde oven på europaparlamentsvalget forrige søndag. Og som Jyllands-Posten i dag skriver, forventer både den franske præsident, Emmanuel Macron, og Tysklands kansler, Olaf Scholz, en hurtig afklaring af, hvem der fremadrettet skal være EUs kommissionsformand og udenrigschef og den nye formand for Det Europæiske Råd. »Efter alt at dømme bliver der ingen toppost til statsminister Mette Frederiksen (S), som ellers tidligere i internationale medier er blevet bragt i spil til posten som formand for Det Europæiske Råd. Til gengæld tyder alt på, at EU-Kommissionens konservative formand, tyske Ursula von der Leyen, vil blive indstillet til endnu en femårig periode, og at socialdemokraterne vil gå efter posten som formand for Det Europæiske Råd, mens de liberale kan få posten som EUs udenrigschef,« skriver avisens Bruxelles-korrespondent i en analyse. Den kan du læse her – vi kan afsløre, at en portugiser er favorit til posten som rådsformand. Og så iler vi ellers hjem til dansk indenrigspolitik, Dagens ret heftige mundkurv For som nævnt indledningsvis, er de grønne trepartsforhandlinger om klimaomstillingen af landbruget gået ind i sin afsluttende fase. »Vi har fået en ret heftig mundkurv på, så vi tør simpelthen ikke tale med journalister længere,« som en kilde med kendskab til forhandlingerne siger til Berlingske. Det er således et ufravigeligt krav fra regeringen, at arbejdet i treparten skal afsluttes her i juni, og det var derfor også bemærkelsesværdigt, da man forleden kunne læse, at politikerne ovre på den anden side af jordkloden – i det ligeledes ret agrare New Zealand – netop havde droppet netop en planlagt klimaafgift på landbruget. Ørigets nye, borgerlige premierminister, Todd McClay, begrundende beslutningen med, at en afgift ville sende arbejdspladser og fødevareproduktion ud af landet. Og det blev bemærket af de notorisk CO₂-agiftskritiske danmarksdemokrater på Christiansborg – og ikke mindst af Mads Fuglede, der for nylig netop skiftede sit medlemskab af Venstre ud med ét i Inger Støjbergs parti – netop med sin modstand mod CO₂-afgiften som begrundelse. »Danmark har hele tiden været under stærk inspiration fra New Zealand. Man fik ideen om den grønne trepart fra New Zealand, og man fik selv ideen om en CO₂-afgift fra New Zealand. Jeg synes bare, at vi skal kopiere New Zealand hele vejen og så også droppe vores planer nu. Både afgiften og den grønne trepart,« siger Mads Fuglede til Berlingske. Du kender Venstre bedre end nogen. De har igen og igen sagt, at afgiften kommer. Er der overhovedet nogen realisme i, at du i dit nye parti igen forsøger at få dem til at droppe planerne, spørger avisen. »Jeg har ikke de store forhåbninger til mit gamle parti.« Hele interviewet kan du læse her. Bladrer vi tilbage til Jyllands-Posten, finder vi til gengæld det helt modsatte synspunkt af Mads Fugledes. Dagens advarsel: »Fordi så dør Venstre« JPs store forsidehistorie er nemlig et interview med den tidligere Venstre-minister Søren Pind. Den stadig temmelig aktive meningsmager mener, at Venstre befinder sig i en skæbnestund, hvor dele af partiets landbrugsbagland holder moderniteten for døren. Men partiet er simpelthen nødsaget til at stille sig bag CO₂-afgiften og formulere en aktiv klimapolitik, hvis det skal overleve, hævder han. »Venstre kan ikke være eksponent for en modsætning mellem rent drikkevand, livet i vores farvande og dansk landbrug. Fordi så dør Venstre. Eller bliver et ligegyldigt regionalt parti. Venstre skal være et bredt parti. Det skal være et parti, der favner hele landet. Ikke kun dele af landet,« siger Søren Pind til avisen. Læs hele interviewet her. Nu er Mads Fuglede og Søren Pind som bekendt – på hver sin måde – fortid som Venstre-politikere på Christiansborg, og er der én, der rettelig står med ansvaret for partiets fremtid, er det partiformand Troels Lund Poulsen. Dagens showman Troels Lund Poulsen har i forvejen nok med alvorlige emner at se til – lørdag var det således ham, der som forsvarsminister opfordrede danskerne til at samle forråd til at kunne klare sig selv i tre dage i tilfælde af en krisesituation. Men Venstre-formanden fik sig for nylig også en glædelig overraskelse, da partiets europaparlamentsvalg gik langt bedre end frygtet. Og det gode humør smitter af på en læseværdig reportage i dagens udgave af Dagbladet Børsen. Her er en af avisens journalister fulgt i hælene på Troels Lund Poulsen under Folkemødet – blandt andet under en særudgave af TV 2 News-magasinet »Besserwisserne«, hvor politikere som Venstre-manden fik til at bedømme de politiske kommentatorers arbejde. »Undervejs sker der noget ret bemærkelsesværdigt, som måske er svært at tro på, hvis man ikke var der på kajen i Allinge lørdag formiddag. Selvom Troels Lund Poulsen er i selskab med tre ret sprudlende politiske profiler – Rosa Lund (EL), Alex Vanopslagh (LA) og Franciska Rosenkilde (Alt.), er det ham, publikum klapper og griner mest af. Ja, de klapper og griner faktisk af den tørre kiks Troels Lund Poulsen,« skriver journalisten og citerer Venstre-formanden for følgende konstatering: »Jeg kan godt få folk til at grine. Jeg har et kæmpe showgen, jeg ikke har fået vist endnu.« Læs hele reportagen her – og på syn for sagen i »Besserwisserne«-udsendelsen her. Dagens skyggeflåde Tilbage til alvoren. For når Troels Lund Poulsen nu har bedt Beredskabsstyrelsen om at udarbejde råd og retningslinjer til danskerne om, hvad man skal have stående i forrådskammeret i tilfælde af en krisesituation, skyldes det den voksende trussel fra Rusland, som Berlingske skriver. Og i en anden af dagens aviser beskæftiger en af Troels Lund Poulsens partileder- og regeringskolleger sig ved et andet aspekt af det voksende fjendskab mellem Vesten og Rusland. I Dagbladet Information fortæller udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) således, at Danmark sammen med en række andre lande nu forsøger at få bremset den såkaldte skyggeflåde af nedslidte tankskibe med manglende eller ikkeeksisterende forsikringer, som i stigende grad bruges til at sejle olie gennem de danske sund og bælter. Skibene kan ifølge eksperter, Information har talt med, bruges til hybrid krigsførelse mod Danmark – for eksempel bevidste forurenings- og miljømæssige katastrofer. »Som jeg har sagt fra starten af, tager Danmark udfordringerne ved skyggeflåden meget alvorligt, og vi er i løbende, fortrolig dialog om skyggeflåden med vores partnere, herunder andre Østersø-kyststater og i EU. Der er bred enighed om, at skyggeflåden udgør et internationalt problem, og at der kræves internationale løsninger,« siger Lars Løkke Rasmussen til avisen. Læs mere her. Dagens to korte 1. Siden 2016 har danske regeringer samlet set undervurderet, hvor mange penge staten får i selskabsskatter, med hele 190 milliarder kroner. Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv, som Berlingske i dag beskriver. Alene i 2021 modtog staten næsten 50 milliarder kroner mere i selskabsskatter, end regeringen havde regnet med. Artiklen er endnu ikke online, men kan læses på side 8 i Berlingske Business-sektionen. 2. Mens regeringen barsler med en reform af landets ungdomsuddannelser, advarer Rockwool Fondens Forskningsenhed nu om, at højere adgangskrav til gymnasiet vil øge uligheden. Stiller politikerne krav om et karaktergennemsnit på minimum seks i folkeskolens afsluttende standpunktskarakterer, vil hver fjerde unge uden gymnasialt uddannede forældre, således falde udenfor. Det skriver Politiken. Dagens program 11:00: Folketingets Udenrigsudvalg har kaldt udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og justitsminister Peter Hummelgaard (S) i åbent samråd om konsekvenserne af, at en hollandsk domstol har afsagt kendelse om at stoppe hollandsk eksport af dele til F-35-kampfly. 18:00: Uformelt topmøde for EUs stats- og regeringschefer i Bruxelles. Dermed kom vi igennem dagens nyhedsoverflyvning. Tak, fordi du læste med! https://www.berlingske.dk/politik/journalist-fulgte-i-haelene-paa-venstres-formand-undervejs-sker-der-noget